Undervisning

“Stemmen kan skygge for ordene. Det vil sige deres mening. Men stemmen kan også fremhæve ordene.”

Ursula Andkjær Olesen

I min undervisning er jeg optaget af dét du gerne vil sige. Hvad enten du er journalist, skuespiller, lærer, præst, politiker, underviser, podcaster eller på anden måde bruger din stemme professionelt, så er målet at få stemme og sprog til at flyde og lyde frit og naturligt.

Mit udgangspunkt er, at det er åndedrættet der bestemmer, hvordan stemmen lyder, og at det er kroppen, der bestemmer hvordan åndedrættet fungerer.

Undervisningen kan være individuel eller holdbaseret og er altid skræddersyet dit eller jeres særlige både personlige og professionelle behov.

Alle undervisningsforløb, korte som lange, afsluttes med skriftlig feedback og øvelser til fortsat eget arbejde.